Lars AP / Redhair

Fra hoften-kreativitet

2011-06-28T14:41:00.001+02:00

Jeg går og hedder Frede ... hvad hedder du?

I beg your pardon....I never promised you a rose garden

Sad man selv og skrev det, så ville ens indre kritik stoppe en med det samme. Men sætningerne er jo fede, de fungerer!

Naivitet er undervurderet. Den løse formulering, den der bare kommer sådan vupti ud af ærmet. Den er undervurderet. Meget.

Hvad gemmer der sig i dit ærme lige nu?

Skyd efter stjernerne

2011-05-23T09:59:00.000+02:00

It must be borne in mind that the tragedy of life doesn’t lie in not reaching your goal. The tragedy lies in having no goal to reach.

It isn’t a calamity to die with dreams unfulfilled, but it is a calamity not to dream. It is not a disaster to be unable to capture your ideal, but it is a disaster to have no ideal to capture.

It is not a disgrace not to reach the stars, but it is a disgrace to have no stars to reach for. Not failure, but low aim is sin.

- Benjamin Elijah Mays

The creative adult is the child who survived.

2011-04-30T01:54:00.000+02:00

- U. LeGuin

[via swissmiss]

10 råd til den unge kreative

2011-02-24T14:15:00.003+01:00

Her kommer 10 indsigtsfulde råd fra reklamebureauet Wieden+Kennedy's Executive Creative Director, John C Jay.

10 Lessons for young designers.

1: Be authentic. The most powerful asset you have is your individuality, what makes you unique. It’s time to stop listening to others on what you should do.

2: Work harder than anyone else and you will always benefit from the effort.

3: Get off the computer and connect with real people and culture. Life is visceral.

4: Constantly improve your craft. Make things with your hands. Innovation in thinking is not enough.

5: Travel as much as you can. It is a humbling and inspiring experience to learn just how much you don’t know.

6: Being original is still king, especially in this tech-driven, group-grope world.

7: Try not to work for stupid people or you’ll soon become one of them.

8: Instinct and intuition are all-powerful. Learn to trust them.

9: The Golden Rule actually works. Do good.

10: If all else fails, No. 2 is the greatest competitive advantage of any career.

Slet ikke uefne råd. God vind!

[via swissmiss]

Kreativ hverdag

2011-01-26T10:17:00.001+01:00

Forleden hørte jeg om to unge, intelligente mennesker, som i snak med en vordende faktabogs-forfatter undrede sig over, at hendes redaktør på forlaget havde rettet og sågar givet forslag til forbedringer af den tekst, hun havde afleveret. 'Det må være fordi du skrive en faktabog', sagde de. En fiktionsforfatters tekst retter man jo ikke i. Jo, svarede min faktabog-veninde. Ej, det kan ikke passe: Altså tag nu Jørgen Leth. Hans tekster bliver der ikke rørt ved!, sagde de to unge. Men faktisk kunne redaktøren på forlaget fortælle min faktabogs-veninde, at Jørgen Leths tekster er en af den slags tekster, der har brug for særlig kyndig redaktion. Leth bliver hjulpet og strammet op af en dedikeret redaktør. Ej, sagde de to unge. Men hvad så med poesi... Poesi kan man da ikke rette i!

De unges holdning er symptomatisk på et træk, vi alle deler: Tendensen til kun at hylde et kreativt produkt, hvis alt bag det er 100% beåndet. Hverdagen bag det kreative arbejde, at der fx kan sidde en redaktør og hjælpe med at forbedre de indledende tekster, den vil vi ikke kende til.

Det er en form for inspirations-snobbethed: Kun hvis 100% af værket og dets frembringelse er perfekt, kan vi respektere det - og lade os inspirere af det. Sæt nu, hvis Jørgen Leth faktisk staver som en brækket arm. Og Tina Dickow synger pivfalsk og skal pitches op og ned i studiet. The horror!

Men sker der noget ved, at vi luller os selv ind i denne it's got to be perfect-tro? Meget. Og det meste er skadeligt. Ihvertfald hvis man selv har ønsker om at være kreativ.

For løfter man alle de kreative frembringelser derude på markedet op på en piedestal i troen på, at de er skabt i et beåndet vakuum, sætter man en alvorlig bremse op for sig selv: Så kan man selv kun være kreativ i de tilfælde, at man er guddommeligt beåndet.

Og det er man altså ret sjældent. Og slet ikke ret lang tid af gangen.

Der er en hverdag bag at arbejde kreativt. Og i den hverdag findes der redaktører. Uden hvilke de kreative værker, vi alle nyder og hylder ikke ville eksistere.

Så respektér lige den hverdag. Uden den, ingen Jørgen Leth.

“The best way to complain is to make things.”

2010-11-20T00:02:00.000+01:00

- James Murphy

[via swissmiss]

Kælenavne til hverdagsting

2010-11-04T11:05:00.002+01:00

Jeg faldt lige over denne her ovre på The School of Life (som du i øvrigt burde checke ud - mere herom en anden gang). En skøn måde at holde sig legende i dagligdagen.

How pet names for everyday things make life a teeny bit more interesting.

Things need names. The iPad - someone named that. Ford's Ka, LG's Chocolate and (possibly, maybe) Kiwi Man & Van all had name brains behind them. As a wordy company, we do a lot of naming and it's much harder than it sounds. Especially when most phone companies want space-age names like Infinity and Galaxy, while anything from breweries to banks want the name Freedom.

But away from the nine-to-five, we have free rein. And no trademark lawyers to worry about. So we rename things to make the everyday more interesting. Our folder for the admin bits and bobs that come with running a business is called The Folder Of Extreme Importance. The tax folder (zzzzz) is called Taxi!

It's not just me (although I do I have an extreme case of renaming). One of my friends calls her foodmixer the whizzer (another calls it the magic stick), and her hand-held vacuum cleaner is thehooche - no I don't get it either. Kids rename things all the time, too, and their names stick. A friend's daughter aimed high as a littl'un and renamed Hyde Park, High Heels Park. Not even the Queen's land is safe. In my family, when we were little and my mum made a cake, she'd ask me and my brother if we wanted to lick the lickers (ie the whisks) once the cake mix was ready. I can't call whisks anything else now, which can be embarrassing.

But we don't think you should stop when you're a grown-up. Renaming everyday things adds a bit of sparkle to the mundane. If you look for the icon for the web browser on my computer, you'll find it says procrastinate, go on. The folder that hides the games on my iPhone is called playaway. And the contacts in my phone are a crop of strange names. Do I know the world's tallest man? No, but he claimed he was, so that's his title. Some are more straightforward: a guy called Damian runs a deli, so he's Damian Deli, naturally. It makes finding phone numbers a challenge: you need a good memory because alphabetical order by first name gets you nowhere.

You don't need a pet to have a pet name. Get creative - rename those everyday objects, boring programs on your computer and the folder with your bank statements in. Let us know what you come up with, or tell us the pet names you already use for the whatsits and oojamaflips.

Det er Molly MacKay fra We All Need Words, der står bag teksten. Og synes du det lyder sjovt, skulle du overveje en smuttur til London for at lege med. Mollys arrangement er d. 22. januar 2011 på The School of Life.

If you're not prepared to be wrong, you'll never come up with anything original

2010-09-27T09:53:00.001+02:00

– Sir Ken Robinson

Fucking Flink udkommer snart...

2010-08-11T15:10:00.007+02:00

Den 2. september udkommer min nye bog, Fucking Flink.

Lige nu er jeg i fuld gang med lanceringsaktiviteter. Jeg har klædt mig ud i en uniform fra Københavns Parkering og været flink ved at sige, at jeg var fra Københavns Flinkering – og derfor gav folk parkeringspræmier i stedet for bøder (jeg lagde en 100 kr-seddel bag et girokort og satte det på parkerede biler).

Og jeg skal grueligt meget mere igennem. Det vil give en del aktivitet ovre på fuckingflink.dk, som er websitet for ikke bare bogen, men hele projektet. Der i al beskedenhed går ud på at gøre Danmark til verdens flinkeste land.

Nedenunder følger pressemeddelelsen på bogen, hvis du har lyst til at vide mere om projektet.

Og hav så en rigtig god dag, ikke?

___

FUCKING FLINK

– Ikke kun en bog, men en helt ny bevægelse …

År efter år er danskerne blevet kåret som verdensmestre i lykke. Men prøv at stå i kø én mandag eftermiddag i Netto eller kør én tur i myldretiden på motorvejen. Danskere er nogle af de mest underskudsagtige mennesker over for hinanden.

Med Fucking Flink leverer Lars AP et sprudlende og inspirerende allekald. I bogen forklarer han, hvorfor vi danskere vælger at være mugne. Og giver overraskende tips til, hvordan vi kan vende bøtten og blive flinkere. Derhjemme, på arbejdet eller ved busstoppestedet. For Lars AP har et stort, vildt og behåret mål: At gøre danskerne til verdens fucking flinkeste folk.

Vidste du, at Fucking Flink …

· Styrker landets innovationsevne

· Forlænger din levealder

· Sænker din risiko for hjerteanfald

· Forbedrer din intuition

· Gør dig i stand til at håndtere modgang

· Hæver din kropsvarme

· Gør dig mere resistent over for forkølelser

· Giver dig større arbejdsglæde

· Lapper hullerne i det sociale sikkerhedsnet

· Gør os mere tolerante

Man betaler ikke skat af personligt overskud. Man er bare super trendy. FUCKING FLINK er det nye sort.

Psst: Verden er i fuld gang. Se bl.a:

The Compliment Guys, Permanent Breakfast, Surprise Wedding Reception, Her må du gerne, Spis Ude. Se også Wikipedia.

Lars AP har været manuskriptforfatter i film/tv/reklame-brancherne og er kendt som forfatter bag Polle fra Snave-filmene. Han har også skrevet bogen Geniale Idéer og siddet med i daværende Klima- og Energiminister Connie Hedegaards Klimapanel for IIdsjæle. Gennem sin virksomhed Redhair hjælper han ledelser, afdelinger og medarbejdere i det private og offentlige erhvervsliv med at få bedre ideer. Nu vil han hjælpe danskerne: Med at få gode idéer til, hvordan vi bliver verdens fucking flinkeste folk.

Bogen Fucking Flink udkommer på People's Press d. 2. september.

Vil du vide mere, så klik ind på www.fuckingflink.dk

Er du mere til Facebook, så følg med her.

One day you'll understand that it's harder to be kind than clever."

2010-07-10T05:41:00.001+02:00

– Jeff Bezos, CEO og stifter, Amazon.com, i sin tale til studerende på Princeton University, marts 2010.

Læs mere her.

[Via Russell Davies]

Sydfynsk mentalitet fostrer mange iværksættere

2010-07-08T02:16:00.002+02:00

Her er nyheder, som gør en fynbo stolt:

Svendborg overgås kun af København og Århus i antallet af kreative mennesker, og nu får byen og store dele af Sydfyn og Det Sydfynske Øhav formentlig en millionstøtte, der gerne skulle give endnu flere kreative iværksættere.

Der er masser af tradition for at dyrke det kreative i det sydfynske. En analyse fra Copenhagen Business School viste for nogle år siden, at Svendborg følger lige i hælene på København og Århus, når det kommer til andelen af kreative mennesker i arbejdsstyrken. Nu får Svendborg og store dele af Sydfyn og Det Sydfynske Øhav formentlig støtte i millionklassen, fordi Syddansk Vækstforum har vedtaget at støtte projektet ”Fremtidsfabrikken”. Det er Sydfyns Udviklingssamarbejde, der står bag idéen om Fremtidsfabrikken, og her sidder sekretariatsleder Ebbe Lund og glæder sig over beslutningen.

Han mener, at det blandt andet er den sydfynske åbenhed, der har banet vejen for områdets mange kreative og iværksættere.

”Sydfyn har en god appeal – det er sjældent, man hører noget negativt om Sydfyn. Desuden er der en tradition for åbenhed, som kommer fra tilknytningen til havet. Mange har erfaringer fra den store verden, og det har givet et udsyn i for eksempel Svendborg og på Ærø, som der ikke er mange andre steder,” siger Ebbe Lund og fortæller, at Svendborg for eksempel tidligere havde de samme ungdomsbevægelser, som ellers kun eksisterede i København.

I kurser og seminarer, jeg selv holder om kreativitet, taler jeg ofte om den sydfynske utidighed som en væsentlig del af min egen drivkraft til at være kreativ. Men det er ikke noget, kun jeg kan. Det kan de fleste folk fra sydfyn. Hvorfor? Hvis jeg skulle give et skud fra hoften, så er det faktisk fordi vi er så naive. På en gode måde. Vi tror på, at ting kan lade sig gøre. Det giver vilje til at give sig i kast med ting. Det giver vilje til at sætte i værk.

Læs mere om Fremtidsfabrikken her.

Signifikans-bogen: Nu frit tilgængelig

2010-06-15T22:19:00.005+02:00

Bogen Signifikans - om moderne markedsføring - som Kent Stephan Jensen og jeg har skrevet for Wibroe, Duckert & Partners, blev trykt i et eksklusivt oplag og givet til husets kunder i januar måned.

Nu er oplaget udtømt. Og bogen får et nyt liv.

Den er nu frit tilgængelig på issuu.com. Her et par linier om, hvad bogen handler om:

Forbrugeren, vi i dag står over for, er en fundamentalt forandret forbruger. Kommunikationsvirkeligheden, som markedsførere opererer i, er fundamentalt forandret. Og den ledelsessituation, som virksomheder befinder sig i, er fundamentalt forandret.

Vi står midt i en revolution. De fleste virksomheder ser den som en trussel. I virkeligheden åbner den for fantastisk mange muligheder.

Kent Stephan Jensen og Lars AP, henholdsvis kreativ og kreativ strateg hos reklame- og marketingbureauet Wibroe, Duckert & Partners, tror ikke på traditionel reklame. Med virkelighedsnære eksempler på virksomheder, der formår at skabe entusiasme og uhørt høj loyalitet hos forbrugerne, præsenterer de helt konkrete værktøjer, der kan give dit brand SIGNIFIKANS på den forandrede markedsplads. Glæd dig til en energisk og engagerende gennemgang af moderne markedsføring. Og én ting er sikker: Det bliver svært at tænke traditionelt igen bagefter.

Er du interesseret i at læse bogen, så klik her. Og lad mig endelig vide, om du kan bruge tankerne til noget.

Industrial Democracy

2010-06-04T13:40:00.006+02:00

Claus Skytte gjorde mig fornylig opmærksom på Ricardo Semler og hans virksomhed Semcos inspirerende ledelsesprincipper. Og nu er han ikke en Hr.Vilde-initiativer-som-koster-virksomheden-kassen-og-giver-røde-tal kind of guy. Semler har intet mindre end revolutioneret den organisation, han arvede fra sin far. Skabt vækst fra 4 millioner dollars i 1982 til 212 i 2003. Været fadder til det, der går under begrebet Industrial Democracy. Og af samme grund turneret businessskoler og fx været gæsteprofessor på Harvard University.

Hvis du ikke er stødt på ham, skal du støde ind i ham. Læs fx her om den måde, Semco ansætter ledere.

Hiring is done in a unique way: by those who really care. When you think about it, job hiring is as flawed as an Internet dating process, and could be the basis of any Almodóvar movie. On the one side, the company lies about what a wonderful place they are to work for, and, on the other, the candidate omits important information about his or her faults. And what is

the chance that one or two encounters will result in a happy marriage? In our process, the candidates all participate, together, in a collective first interview and tour of the company, meeting many future co-workers. Then, the finalists are interviewed for 5 or 6 times by a dozen or two dozen people from the company. By the time the decision is made, by majority of our people, there have been innumerous opportunities to see beneath the veneer of both sides, and when the person begins work they have supporters and accomplices in place.

Skøn ligefrem tale fra en CEO for en international milliardvirksomhed, ikke?

Du kan se mere her. Det er good stuff.

2010-05-20T11:57:00.000+02:00

[Fra Torben Gammelgaards bog, Superstar Management]

En verden uden fly

2010-04-18T20:10:00.005+02:00

Den islandske askesky lammer al lufttrafik i Nordeuropa. Himlen er stille. Ingen hvide spor efter fly. Det har fået den engelske filosof Alain de Botton til at beskrive en verden uden fly:

"In a future world without aeroplanes, children would gather at the feet of old men, and hear extraordinary tales of a mythic time when vast and complicated machines the size of several houses used to take to the skies and fly high over the Himalayas and the Tasman Sea. The wise elders would explain that inside the aircraft, passengers, who had only paid the price of a few books for the privilege, would impatiently and ungratefully shut their window blinds to the views, would sit in silence next to strangers while watching films about love and friendship — and would complain that the food in miniature plastic beakers before them was not quite as tasty as the sort they could prepare in their own kitchens."

Fantastiske tanker. Læs mere her.

[via bobulate]

Og nu har PSFK også leget med på legen.

“There’s value in obscurity.”

2010-04-16T14:15:00.003+02:00

- Clive Thompson i In Praise of Online Obscurity.

Og han fortsætter:

“After all, the world’s bravest and most important ideas are often forged away from the spotlight — in small, obscure groups of people who are passionately interested in a subject and like arguing about it. They’re willing to experiment with risky or dumb concepts because they’re among intimates. (It was, after all, small groups of marginal weirdos that brought us the computer, democracy, and the novel.)”

Lidt senere når Clive denne tanke:

“Maybe we should be designing tools that reward obscurity — that encourage us to remain in the shadows. Or what if they warned us when our social circles became unsustainably large? Sure, we’d be connected with fewer people, but we’d be communicating with them, and not just talking at them.”

Interessante tanker, midt i denne frenzy over mulighederne med de sociale medier.

[Via]

We have a strategic plan. It’s called doing things

2010-04-16T13:32:00.002+02:00

- Herb Kelleher, Southwest Airlines

[Via swissmiss]

Making the simple complicated is commonplace; making the complicated simple, awesomely simple, that’s creativity.

2010-04-09T07:58:00.002+02:00

- Charles Mingus

Forandring fryder (ikke alle)

2010-04-09T07:45:00.000+02:00

Jeg har i mange år været optaget af udvikling. Udvikling af ideer. Udvikling i virksomheder, i en branche – og udvikling på det helt store, samfundsmæssige niveau. Hvad fremkalder de radikale ændringer? De store skift?

Her er en tekst, jeg stødte på, som pirrer mere til interessen. Clay Shirky har, baseret på Joseph Tainters bog The Collapse of Complex Societies, skrevet denne indsigtsfulde artikel om kompleksiteterne i forandring. Anbefales!

En omvendt H.C. Andersen

2010-04-06T07:59:00.003+02:00

Vi danskere hylder vores egne. Og når en af vores egne får succes internationalt, er vi slet ikke til at slå ned. Så er det meget sundt at få påpeget noget om vores nationale sind, som jeg synes Stephen Fry gør her i sin pointe om H.C. Andersen:

"I have always thought Hans Christian Andersen should have written a companion piece to the Emperor’s New Clothes, in which everyone points at the Emperor shouting, in a Nelson from the Simpson’s voice, “Ha ha! He’s naked.” And then a lone child pipes up, ‘No. He’s actually wearing a really fine suit of clothes.” And they all clap hands to their foreheads as they realise they have been duped into something worse than the confidence trick, they have fallen for what E. M. Forster called the lack of confidence trick. How much easier it is to distrust, to doubt, to fold the arms and say “Not impressed”."

iPad About - Stephen Fry

If Edison had done market research, he would have invented bigger candles.

2010-03-28T22:15:00.001+02:00

– via Tom Hinkes

No matter where you work, most of the smart people work somewhere else.

2010-03-10T13:26:00.001+01:00

– ex-CEO hos Sun Microsystems. Via BBH Labs.

Fine Arts meets Panduro Hobby

2010-03-09T18:17:00.005+01:00

I går var jeg med familien på Louisiana. Et rigtig godt sted for dem på 4 år og op efter. Museet i Humlebæk har med deres Børnehus gjort det sjovt for børn at være tæt på kunst.

Denne gang var der ståltrådsværksted på øverste etage, (til at bøje figurer som dem, Alexander Calder lavede), sort tegnepapir på mellemste, og såvel lerværksted som komplimentærfarve-malerværksted på nederste etage.

Børnehuset er Fine Arts meets Panduro Hobby. Og har du ikke børn, bør du låne din nevø eller niece og tage turen derop. Om ikke andet, så bare for selv at kunne komme med ind i kreativitetens hule.

For børn kan jo i den grad freestyle. De begynder at bøje et stykke ståltråd og har så efter kort tid skabt noget, man slet ikke havde set komme. Og i Børnehuset kommer ånden også over de voksne. I stedet for bare at stå og glo sætter man sig ved siden af dem med mælketænder og kaster sig tilbage i samme stemning, som da man sad ved formningslokalets linoleumsbord og gav den gas.

Efter et par rådvilde penselstrøg falder en ubekymret koncentration over én. Tidsfornemmelsen ryger sig en tur, den ene streg tager den næste. Man er fokuseret, og på samme tid uforceret. Det er den tilstand af lystfyldt fokus, psykologer kalder flow, og som er den kreative klasses foretrukne drug.

Til sidst endte vi selvfølgelig i overflødighedshornet af gule Legoklodser på midterste etage. I Lego-hjørnet har børnene mulighed for at bygge deres figurer op på væggen, så andre i løbet af dagen kan se, hvad de kreative kræfter har resulteret i. På væggen ser man, hvor meget godt kreativitet kan gøre. Så får man ting som det her. Gode vibrationer.

Men nederst på væggen, lidt ude til siden fik jeg denne søndag eftermiddag også øje på noget helt andet. Hvilket mindede mig om, at kreativitet er en stærk kraft. Og at den kan bruges til både godt og til slemmer, slemmer ting. Som det her.

(rystet og uskarpt fordi der var små børn som sad foran væggen og legede uskyldigt. Jeg skyndte mig at tage billedet for ikke at henlede deres opmærksomhed på en ...hmm... Legopik)

Never before in history has innovation offered promise of so much to so many in so short a time

2010-03-03T21:19:00.000+01:00

- Bill Gates

2010-02-24T11:19:00.001+01:00

CULTURE EATS STRATEGY FOR BREAKFAST

2010-02-08T10:33:00.004+01:00

- skulle der efter sigende stå med store bogstaver i direktionens mødelokale hos Ford. Og det er da et fantastisk citat!

Læs mere her.

Gode råd fra Jim Jarmusch

2010-02-08T10:05:00.001+01:00

- via Paul Isakson

I am suffocated and lost when I have not the bright feeling of progression

2010-02-02T18:43:00.002+01:00

– Margaret Fuller

Glem ikke hverdagen

2010-01-29T12:22:00.003+01:00

Jeg fandt denne Post-It indkøbsseddel på gulvet i en Netto i det indre København. Den giver en sund påmindelse. Ligegyldigt, hvad man arbejder med. Ligegyldigt, hvad man udvikler på. Og ligegyldigt, hvor drøngode ideer, man får...

Så glem ikke hverdagen. Det er der, det hele foregår. Og dér, hvor din næste gode idé skal indgå.

Beatles, i flowchart

2010-01-27T22:40:00.002+01:00

– fra loveallthis

Den perfekte brief

2010-01-27T22:00:00.001+01:00

If people never did silly things, nothing intelligent would ever get done

2010-01-26T20:21:00.003+01:00

– Ludwig Wittgenstein.

Signifikans - the book

2010-01-25T15:34:00.006+01:00

Så kom bogen om moderne marketing, som jeg har skrevet sammen med Kent Stephan Jensen. Det er udkrystalleringen af den forretningsudvikling, vi det seneste halvandet år har lavet for Wibroe, Duckert & Partners. Bogen hedder Signifikans. Vi er vældig stolte!

Se mere her. Og her.

Endnu et must-have når du rejser

2010-01-08T22:17:00.008+01:00

Og når du så er ude at rejse, så se lige her. Innovationen indenfor strandstole ligger ikke på den lade side.

Her er et classy eksemplar til næste gang, du skal udøve distance creativity. Uden stivhed i nakken eller ømme albuer.

Endnu et argument for at rejse

2010-01-08T22:02:00.002+01:00

Jeg rejser meget. Og jeg bliver altid slået af, hvor mange noter og idéer jeg skribler ind i min notesbog, hver gang jeg er på rejser. Jeg er simpelthen hamrende inspireret og godt tænkende, når jeg rejser.

Og nu har jeg fundet argumentet for at blive ved. Forskere har nemlig fundet ud af, at man er mere kreativ, når man er ude at rejse.

Distance creativity hedder begrebet.

Forskeren Lile Jia og hendes kolleger ved Indiana University i Bloomington præsenterede forsøgspersoner for en problemstilling. Deltagerne i den første del af forsøget blev fortalt, at problemstillingen var udviklet af et research-institut i Californien ”omkring 3000 kilometer væk”. Dem i den anden del, at problemstillingen var udviklet af et researchinstitut i Indiana ”omkring 2 kilometer væk”. Til sidst blev en kontrolgruppe sat i gang uden at få at vide, hvem der havde udviklet problemstillingen.

Og resultatet? De deltagere, som løste problemet, de troede var stillet af researchinstituttet i Californien, fandt på flest løsninger.

Og det slutter ikke her. Forsøg viser nemlig også, at hvis man præsenterer sit problem som noget, der ligger ude i fremtiden (distance i tid), eller noget der er er helt usandsynligt (distance på sandsynlighed), får deltagerne også klart flere ideer.

Det er med andre ord rigtig godt at komme på afstand af dit problem, når du skal bryde hjernen og være kreativ. Så bestil bare den flybillet til Mauritius nu. Du tager jo ikke bare derned for at dase.

Du tager derned for at blive inspireret.

Stop Innovating, Start 'Minnovating'

2009-11-25T22:56:00.006+01:00

Harvard Blog (19. november 2009):

If we want more entrepreneurs, stop worrying about jump-starting innovation. Focus on "minnovation." In reality, the vast majority of real-life entrepreneurs around the world aren't innovators. They're minnovators, mixing small parts of novelty and creativity with huge helpings of flexibility scrappiness and a generous portion of hard-driving execution.

Læs meget mere her.

Leger du?

2009-11-11T14:20:00.009+01:00

Et par ting, jeg lærte i dag:

Neoteny.

Evnen, eller elasticiteten, til at bevare barnlige (legefulde) træk op i voksenlivet. Som art har mennesket en ekstrem evne. Det er nok det, jeg mener, når jeg så tit taler om evnen til at være utidig. Og behovet for at være utidig, fx når vi skal tænke kreativt. Her fik jeg bare den akademiske forklaring på det.

Og så en lille øvelse (til at blive empowered af sin egen legeevne og legelyst):

Explore backwards as far as you can go to the most clear joyful and playful image that you have – be it with a toy, on your birthday or on a vacation – and begin to build from the emotion of that into how that can connect with and empower the life that you have now.

Og hvor fik jeg det fra? Dr. Stuart Brown, fra the National Institute for Play. Check hans TED tale her.

Vi slutter med et citat (af George Bernard Shaw):

We don't stop playing because we grow old. We grow old because we stop playing.

Husker du at lege? Husker du at være utidig?

Indforståethed er kun sjovt for dem, som er indforståede

2009-11-10T17:43:00.006+01:00

Nudge nudge, blink blink, og hvis du ved hvad jeg mener. Personligt har jeg altid haft et anstrengt forhold til den ironi, som min generation har været storforbruger af. Den bringer dem, som allerede er med tættere på hinanden, mens udenforstående smides mere ud i kulden. Og det kan jeg ikke ha'. Jeg har en stærk trang til at alle skal være med.

[Personlig note: Jeg er notorisk dårlig til den hurtige kommentar, til at være vittig. Jeg overfortæller. Hvorfor? Måske fordi jeg vil have, at ALLE skal være med.]

Jeg har mest blik for det ekskluderende element af ironi og indforståethed. Men selvfølgelig rummer en ironisk eller indforstået kodning også en masse godt. Det er en måde at definere sig selv og den gruppe, man tilhører. At få sin egen samtaleform. Og så er det sjovt.

Her er en ret skarp beskrivelse:

Imagine a spectrum lying across the ways we communicate. One end represents being flippant, funny, referential, snarky, and concise—zingers and one-liners and sarcasm. The other end represents being earnest, thorough, measured, charitable, and serious. The difference between these things isn’t just formality, or good faith versus snideness; it’s the assumptions you’re making of the people you’re talking to. Flippancy works best for people who already agree with you in principle. Jokes and references have to be gotten; irony and sarcasm need to be picked up. They’re fun when they’re for you. The earnest, thorough stuff, on the other hand, has to waste its fun doing the boring work of reaching out to all possible listeners—explaining where it’s coming from, inserting caveats, acknowledging exceptions and counter-arguments, etc. It builds a case; flippancy gets to just dance entertainingly on a case. One is the way you talk to people who get you, the other is the way you explain yourself to people who don’t.

a grammer

Jeg mener stadig vi har et fundamentalt problem ved at cirkle omkring den form for kommunikation, vi selv får mest sjov og glæde ud af. For jeg mener stadig vi har et ansvar for at alle føler sig inkluderede. Især her i Danmark, hvor indforståetheden i mange år er noget, vi har kunnet tage for givet. Vi er alle ens. Vi er samme stamme.

Men det er ikke uden udfordringer. Det er derfor, danskere i internationale virksomheder taler dansk med hinanden, også selv om der sidder en udenlandsk kollega med til bords. Det er derfor, vi har det så svært med humor, når vi taler på tværs af kulturer og sprog. For så ryger de kulturelt definerede (læs: indforståede) referencer.

Men hvad mener du? Og er du fortrinsvis ekskluderende eller inkluderende, når du kommunikerer med andre? Og hvad siger det om dig? Hvis du ved, hvad jeg mener...

Din undercover personlighed

2009-10-06T18:08:00.003+02:00

Indenfor efterforskningen af forsvundne personer taler man om, at de mennesker, som bliver opdaget i forsøget på at gå under jorden, er dem, der ikke har formået at kappe alle bånd til deres tidligere liv.

Skal det lykkes en at gå under jorden, må man lægge alle interesser fra sit tidligere liv bag sig. Og i stedet starte et – for alvor – helt nyt liv. Med job, hobbies og sportsaktiviteter i helt helt helt andre retninger end man nogensinde før har vist interesse for.

Tanken om at droppe ud af sit liv og starte på et helt nyt eventyr giver et sug langt nede i maven. Det er en ufortyndet eksistentialistisk tanke.

Uha da.

Men selv om man er godt tilfreds med sit nuværende liv, kan det betale sig at lege lidt med tanken alligevel. Det kan åbne ens øjne overfor nye områder, man lige nu ikke kan få øje på. For hånden på hjertet: I dit travle liv, hvor arbejdet fylder rigeligt, og hvor andre projekter derhjemme – oprydningen i kælderen, eller den hylde oppe i børneværelset, du skal have hængt op – fylder og blokerer for de strategiske RAM, du har til rådighed, dér har du ikke den luksus at tænke i helt nye retninger.

Men skal du gå under jorden og genopstå i en ny identitet, må du gøre det. Fuldstændig. Så prøv lige at gøre dig tanken. Du træder ud af dit nuværende liv i morgen. Stiger på et fly til Thailand. Bor dernede incognito i seks måneder. Og så genopstår du med din nye identitet. Komplet med nyt arbejdsfelt, ny hobby og ny fritidssport – alle uden nogen som helst forbindelse til dit nuværende liv.

Hvad ville du vælge? Det er områder, som vil være centrale for dig hele resten af dit – nye – liv. Så det er bare om at vælge noget, du tænker kunne være spændende.

Hvad har du altså drømt om, men aldrig gjort noget som helst ved? I dit nye liv må det være dét, du kaster dig over.

Hvilket felt kommer du til at arbejde i?

Hvad kaster du dig over for en ny hobby?

Og hvilken sport, som du aldrig før har udvist nogen som helst interesse overfor, kommer du nu til at dyrke to gange ugentligt?

P.S. God tur til Thailand. Og hey: Jeg skal nok holde tæt overfor Interpol…

SIGNIFIKANS

2009-09-28T14:35:00.006+02:00

Nu på onsdag præsenterer Kent Stephan Jensen fra Wibroe, Duckert & Partners og jeg SIGNIFIKANS, som er vores bud på moderne markedsføring. Se detaljer her.

Sidste år fik vi Ole Stig Lommer-branchelegatet for vores tanker, og har siden rejst til New York for at tale med Anomaly og marketingguruen Seth Godin. Derefter tog vi en tur til San Francisco, hvor vi talte med folk fra IDEO, Google, HIP Investor, CultureofFuture, såvel som Mark Barden fra Eatbigfish og Yves Behar fra fuseproject.

Vi tog derover inspirerede og vendte hjem fired up. Og præsentationen på onsdag er vores tilbagerapportering til branchen som afslutning på legatpengene, vi modtog.

Har du lyst til at blive antændt af vores vilde entusiasme for disse tanker om moderne markedsføring, så mød op.

Det kunne være skønt at se dig.

Så skulle budskabet være trængt ind

2009-09-17T23:15:00.004+02:00

– Embarcadero, San Francisco.

Er du nysgerrig?

2009-09-11T17:18:00.007+02:00

Dale Carnegie har sagt, at man kan få flere venner på to måneder ved at interessere sig for dem, end man kan på to år, hvis man forsøger at få dem til at interessere sig for én selv.

Man skal bare have været på et længere udenlandsophold for at have mærket det på egen krop.

Rejser man til et fremmed land – og ikke bare på ferie, men for at bosætte sig i en længere periode – så oplever man, hvor grænseløst ensom, man er til at starte med, og hvor energisk, man kan være i forsøget på at lære andre mennesker at kende. Man kan faktisk blive helt høj af, hvor hurtigt man kan skabe virkelig meningsfyldte og givende venskaber med folk, som man ikke anede eksisterede blot et par måneder tidligere. Det er afsindigt energigivende. Og noget af et wake-up call.

At være fremmed tvinger én ind i den opsøgende rolle. Vores problem i Danmark er måske, at vi for sjældent er den fremmede. Vi er alt for ofte på hjemmebane. Selv om vi bor i Aalborg og rejser en tur til Næstved, er vi ikke mere på udebane end at vi stadig kender det hele ret godt. Vejskiltene er ens. Navnene ligeså. Det hele er faktisk meget som i Aalborg, bortset fra at det er nogle andre ansigter. Vi er ikke tilstrækkeligt på fremmed mark. Og derfor er vi ikke tvunget til for alvor at kaste os ud i det opsøgende arbejde.

Det er ét problem. Et andet optræder mest blandt den del af befolkningen, som opfatter sig som opsøgende, nysgerrig og udadvendt. Problemet melder sig, når den slags rejser til udlandet. Her er man også blottet for nysgerrighed. Den lokale kultur, de lokale indbyggere og den lokale mad, åh jo, den er man ekstremt nysgerrig på. Men nysgerrigheden forsvinder som dug for en sydlandsk sol, når man hører andre mennesker i den lille sydlandske landsbygade, som også taler dansk. ’Danskere’ hvisker man og drejer instinktivt væk. For i snak med disse landsfæller oplever man intet nyt. De er jo bare som os selv.

Hvorfor sker det her? Hvorfor er vi hverken nysgerrige når vi er herhjemme eller når vi møder hinanden.

Jeg tror bedst jeg kan forklare det ved at pege på den enorme forskel i måden, amerikanere og danskere forholder sig til deres egne landsmænd. Amerikanere er vildt nysgerrige på hinanden. De spørger og fortæller og udveksler erfaringer. Og hvorfor? Fordi Nordamerika i langt overvejende grad er befolket af tilflyttere. Kontinentet er født med en pionérkultur, hvor man rejste ud og ikke kendte nogen, og derfor havde brug for at være opsøgende, åben og udadvendt.

I Danmark, derimod, er vi præget af de dybe historiske rødder, det giver at bo og leve i verdens ældste eksisterende monarki. Hvor vi er ens og hvor vi (langt hen ad vejen) derfor tror, at vi kender hinanden allerede. At vi er så ens, at vi ikke rummer overraskelser.

Sagen er bare, at det gør vi. Min morfar talte altid om, at det ikke var nødvendigt at rejse lange rejser til Thailand og Trinidad for at finde spændende ting at se på. Man kunne folde nysgerrigheden ud på en tur til Thisted. Når han kørte på ture igennem landet, kørte han altid ad landeveje i stedet for motorveje, fordi dér er der så meget mere spændende at se på. Dér bugter vejen sig og byder på eventyr.

Det lyder jo rigtig morfar-agtigt at sige den slags. Men han havde jo ret. Vi er blevet forvænte med at skulle højere, længere og vildere ud for at få mættet vores nysgerrighed. Når eventyret og overraskelserne i virkeligheden ligger lige foran os. Og i personen overfor os i bus nummer 183.

Hvis bare vi altså er nysgerrige nok.

Der er eventyr og overraskelser overalt. Tag nu bare de to pensionister en gråvejrsdag på en torsdag i Tisvilde. Poul og Jytte. De er ude at flyve med drage. Pensionister, der er ude at lege. Det er danskere, der lever eventyret.

Sådan nogle bliver man da lidt nysgerrig på.

Er der ting i din hverdag, eller lige foran dig, som du glemmer at være nysgerrig overfor?

Made in Japan

2009-08-28T21:57:00.005+02:00

Så er den håndfri paraply opfundet, naturligvis i Japan. De kan noget derovre. Så kan man holde hånd med kæresten, tale i mobil, bære sine tasker og lave fagter med hænderne lige så tosset man vil.

Og så tænker man lige: Paraplyen. Kan der udvikles mere til sådan en gammel traver? Don't get me started. Se for eksempel Tandem Paraplyen. Eller den hensynsfulde Polite Umbrella.

Og hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at man aldrig skal tro, at et produkt eller emneområde ikke kan udvikles, raffineres eller forbedres.

Sidder du med et produkt, en proces, eller en forretningsgang, hvis udformning du tager for givet? Så prøv et øjeblik at tænke på, hvad en japansk konceptudvikler ville gøre ved den...

Spiser du også som en polsk lastbilschauffør?

2009-08-11T11:55:00.007+02:00

På en køretur fra Fyn til København er familien og jeg kommet afsted uden at have spist på forhånd. Og uden madpakke. Den slags gør man ikke ustraffet. I hvert fald ikke hvis man vil have noget lødigt indenbords.

På rastepladsen i Tuelsø midt på Sjælland har de hyldemeter efter hyldemeter af chips, slikposer og sukkerholdige drikke. Jeg spørger en ekspedient, der går og fylder varer, om de har noget… sundt. Hun ser tænksomt rundt.

–Næhh, det tror jeg faktisk ikke vi har. Jo, vent: Der er et par bananer derovre. Æbler plejer der også at være, men de er udsolgt.

Jeg fortæller ekspedienten, at det ville være lækkert, hvis de i tillæg til deres snacks havde flere sunde varer at vælge imellem. Jeg vover den påstand, at der er en del flere end mig selv og min egen familie, som er interesserede i at spise sundere end rastepladsens udvalg tillader. Og så fortæller jeg, at vi netop er hjemvendt fra USA; hvor vi med stor fornøjelse købte poser af skrællede slikgulerødder, lige til at åbne og spise.

–Ja, dem har vi også indimellem, siger hun. De ryger lige med det samme.

Og så er det, jeg tænker: Kan hun høre, hvad hun står og siger?

Danske rastepladskiosker, grillbarer, døgnkiosker og cafeteriaer i idrætshaller sover i timen ved ikke at gøre et sundere valg muligt – og nemmere. Det er det, der på engelsk hedder convenience. Et begreb, vi ikke har det så nemt med i Danmark. Måske fordi convenience er en afart af service. Noget vi heller ikke excellerer i her til lands.

Det er ikke bare ærgerligt for forbrugerne. Det er også en missed opportunity for forhandlerne. Tænk sig at blive motorvejscaféen, der serverer økologisk mad af lokalt dyrkede afgrøder. Og har friske grøntsager til salg, som grøntsagsboderne, man ser på de små danske landeveje.

Tænk sig pludselig at blive en rastepladskiosk folk bare må stoppe ved.

At tage dét skridt kræver startkapital og mod. Og måske bliver det ikke de polske lastbilschauffører, der kommer til at frekventere stedet. I stedet kan det blive helt nye segmenter, som pludselig slår et smut ind på rastepladsen. Men det ikke også helt fint? For helt ærligt: Er det fedt, at det er polske lastbilschaufførers madvaner, som sætter standarden for, hvad vi alle har mulighed for at sætte tænderne i?

Hænger du fast i vante måder at gøre tingene på – så du ikke ser dine brugeres uopfyldte behov?

Hvad er de nye strømninger og tendenser i samfundet, som du lige nu ikke har øje for. Men som kan inspirere dig i udviklingen af dit produkt/din service?

Smart conversation: Jelly Helm

2009-07-29T09:16:00.007+02:00

Virkelig inspirerende møde i dag med den tidligere kreative direktør for reklamebureauet Wieden + Kennedy, Jelly Helm.

Jelly har ledet W+Ks kontor i Amsterdam, været på The Martin Agency og indtil for 9 måneder siden altså kreativ direktør på W+Ks hovedsæde her i Portland, indtil han sagde op for at tage sig et års sabbatical. Det har han gjort nogle gange før.

Som Jelly selv siger, har han en uovertruffen evne til at foretage de værste karrierebeslutninger – som alligevel ender med at katapultere ham positivt fremad. Sikkert fordi han følger sit hjerte, og ikke en karriereplan. Det var der mange, der kunne lære af.

I dag sidder Jelly på et lejet kontor, 3. sal på Couch Street i Portlands Chinatown. Og hvad er én af de første ting, han siger til mig, da vi starter vores snak?

– I’m so not interested in sustainability. For pokker, tænker man, her er én som enten er kontrær eller allerhelvedes foran.

Jelly Helm er heldigvis det sidste.

– I don’t give a shit that my grandchildren will buy sustainable sofas 50 years from now. Sustainable sofas are still things. Do we want to be a culture of things?

Jelly Helm er typen, som ser to spadestik dybere end de fleste.

Efter halvanden times givende og inspirerende snak går jeg ud i varmen med et snurrende hoved og en masse stimulerende tanker om fremtiden.

Om at reklamebureauer af i dag får det overordentligt svært. Fordi de fleste fortsætter med at danse om guldkalven, mens de også vil hjælpe med at redde verden på samme tid. ”You can’t hang on and let go at the same time”.

Om at de spændende, fremsynede virksomheder af i dag har organisationsformer, der minder om terroristgruppers opbygning (flad struktur, stor risikovillighed, opererer i individuelle teams, brænder ultra stærkt for deres projekt, osv osv).

Om at næste trin på den kulturelle udvikling efter sustainability-bølgen bliver harmonizing (tænk Barack Obama).

Og jeg skriver mig bag øret, at jeg skal læse op på Ken Wilber, den amerikanske filosof, der med sit ambitiøse forsøg på at syntetisere alverdens teorier (fra neurovidenskab til mysticisme) er harmoniseringstankegangens Big Daddy.

Hvornår har du oplevet din sidste smart conversation?

I hvis selskab var det?

Og hvornår skal du mødes med den person igen?

Reduce, Reuse, Recycle

2009-07-29T07:53:00.011+02:00

Cracked Pots-havenisser, af gamle tepotter.

Klimaforandringerne og CO2-krisen skaber nye mantraer. Og tak for det. Kan man blive andet end træt af et helt årti, hvor folk var mest optagede af deres friværdi, og hvor bling bling var guds gave til menneskeheden? Dér kan man tale om fattigdom midt i en historisk periode af rigdom.

I dag ser det helt anderledes ud. Genbrug er so last decade, for når man taler om forbrug, er det med den her på: Reduce, Reuse, Recycle. I dén rækkefølge. Tidens isme er Compostmodernism, og på designscenen giver man den gas for at trumfe tidens mantra. Redistribute – then reduce, reuse, and recycle, siger eksempelvis Allan Chochinov, chefredaktør for industriel design magasinet Core 77.

–Vi har allerede rigeligt af ressourcer i forbrugsstrømmen, så du behøver ikke designe noget helt nyt. Tag hvad vi allerede har og skab en ny anvendelse for det, siger han.

Det gør Cracked Pots, et kunstnerkollektiv i Portland, Oregon, der vil minimere mængden af affald ved at genbruge effekter, som ellers ender på lossepladsen. De laver kunst af det. Af en rive, der skulle smides ud. Af tallerkener, som har set bedre dage. Og af smadret glas.

Scrap Lab, en del af arkitekturskolen på Thailands Kasetart Universitet, har samme mission. De bruger overskudsmaterialer fra industrielle processer til at skabe nye produkter. Af plastic, træ, metal og tekstiler. Scrab Labs plan er at katalogisere og finde så mange anvendelsesmuligheder for overskudsmaterialer som muligt.

På hjemmefronten har familien og jeg lavet vores egen form for reduce. Vi home exchanger med en familie i Portland, Oregon. De bor i vores hus i Danmark, mens vi bor i deres hus her et par gader syd for Division Street i Portland.

Det giver mening på så mange fronter. Der er ikke to huse, som står tomme. Der er ikke to familier, som hver især må ud og leje bil og investere i hotelværelser. Og så får ferien så mange flere facetter af, at man bor blandt lokale i stedet for på et hotel i byens turistområde. I weekenden fyldte naboen Hugh 60 år. Der var fest, og hele nabolaget var med. Som Hugh og Colleens midlertidige naboer skulle vi selvfølgelig med, sagde Colleen.

Er det surt at skulle stramme bæltet ind? Overhovedet ikke. Begrænsninger ægger kreativiteten. Nye idéer og nye muligheder opstår. Det er faktisk skide sjovt.

Reduce, reuse og recycle!

Er der steder, du er blevet nødt til at spænde bæltet ind – hvor du kan bruge indskrænkningen kreativt?

Se i din papirkurv. Er der ting, du smider ud, som kan genanvendes i nye former?

Geniale Ideer

2009-07-01T09:53:00.004+02:00

For to år siden skrev Torben Gammelgaard og jeg bogen Creative Office – 55 genveje til den geniale idé. Bogen blev udsolgt fra forlaget, og Torben og jeg allierede os med den fantastiske art director Kent Stephan Jensen, som har sat bogen op i et nyt, sprødt layout og mere lommevenligt format. I dag udkommer den reviderede udgave, som nu blot hedder Geniale Ideer. Her er, hvad læserne har sagt om bogen:

Alvorligt stimulerende, men befriende enkel. Geniale ideers lettilgængelige teknikker hjælper dig give los for kreativiteten og kickstarter din udviklingsproces for alvor.

– Joy Mogensen, Rambøll Management Consulting

En perlerække af skøre og skønne ideer til, hvordan hverdagens rutinetænkning kan sættes på stand by til fordel for et kreativt break.

– Torben Bundgård, Novo Nordisk Corporate Communications

Stærk inspiration til nytænkning. Komprimeret, destilleret og direkte klar til brug. Bør være i enhver travl leders inderlomme.

– Svend Askær, Ledernes Hovedorganisation og PFA

I en presset hverdag er det svært at sætte tid af til inspiration. Men Geniale Ideer kaster på ingen tid tankerne i nye – og vidt forskellige – retninger. En ren fornøjelse!

– Anne Vinkel, Kræftens Bekæmpelse

Bogen udkommer på forlaget People’s Press og fås i handlen til en vejledende udsalgspris på 129,- kr. Check den ud. Og giv en melding, om den hjælper med at få nye idéer til at pible frem.

God læselyst!

(: Lars AP

Kreativitet + flink

2009-06-18T23:13:00.006+02:00

Jeg skrev for nogen tid siden om kreativitet + flink. Og her er tre mulige leveregler for den slags komsammen'er. Byd ind. Fyld flere på.

De tre regler:

Vær flink.

Vær med dine handlinger med til, at alle andre i rummet føler sig tilpas. Forsøg ikke at få dig selv til at se godt ud, forsøg at få din sidemand til at se godt ud. Vær ydmyg. Giv plads til alle. Det rigtige miljø er alfa og omega for at nogetsomhelst godt skal komme ud af dit møde.

Vær åben og nysgerrig.

Stil spørgsmål. Gå med på din sidemands tanker. Sig ”ja, og” og byg videre på hende den underliges idé – sådan som improvisations-teaterfolkene gør det.

Vær kættersk.

Tænk med kløvet tunge og let that wild hair up your ass tage magten over din fornuft. Alt kan lade sig gøre og fremtiden tegnes lige nu. Jo mere vi tillader os selv og hinanden at fabulere og farvelade, desto vilde visioner kan vi skabe for i morgen.

...Og så bliver det Flinktastic meetings. Den slags brainstorms, jeg elsker at befinde mig i.

Men hvad med dig:

Har du oplevet et møde, hvor alt var i zenit?

Hvad var ingredienserne?

Og har du en leveregel at tilføje?

Dårlige ideer

2009-06-18T23:01:00.005+02:00

Som barn undrede det mig, hvorfor vi ikke havde pedaler i byens busser, så passagerer kunne hjælpe med at drive bussen fremad. Det var faktisk en helt reel indsigt: Folk har brug for motion. Og bussers motorer forurener.

Hvorfor ikke løse to problemer med ét smæk?

Den slags naivt-logiske løsninger skal man ikke kimse af. Et team marketingstuderende fra Stockholm har netop vundet adskillige internationale priser for en idé om at indrette en fitnesskædes centre med strømgenererende fitnessmaskiner, så medlemmernes fysiske aktiviteter på løbebånd og romaskiner genererer energi, der kanaliseres tilbage og driver fitnesscenterets strømbehov.

Skøn idé. Selv om problemet løses endnu mere radikalt med pedaler i busserne...

Og kan du li' den her slags ideer, er opfinderen, forfatteren, vittighedstegneren og byplanlæggeren Steven M. Johnsons naivt-logiske ”opfindelser” værd at se nærmere på. De virker klodsede og smådumme. Eller måske bare ironiske. Men årtier efter at Johnson satte blyanten til papiret, må vi tage os selv i at lede efter løsninger, som i deres grundidé minder forbløffende meget om de tanker, Johnson har haft med sine tegninger.

Jeg elsker den slags visionær naivisme. De fleste business-mindede personer hader den.

Hvad går du rundt med af tanker eller idéer, som du afskriver fordi de er for langt ude?

Kast et ekstra blik på dine dårlige idéer. Og giver du dem en chance, kan de blive trædestenene til dine allerbedste idéer.

Du er tungen på vægtskålen

2009-05-24T01:24:00.004+02:00

"I have come to the frightening conclusion that I am the decisive element. It is my personal approach that creates the climate. It is my daily mood that makes the weather. I possess tremendous power to make life miserable or joyous. I can be a tool of torture or an instrument of inspiration, I can humiliate or humor, hurt or heal. In all situations, it is my response that decides whether a crisis is escalated or de-escalated, and a person is humanized or de-humanized. If we treat people as they are, we make them worse. If we treat people as they ought to be, we help them become what they are capable of becoming."

– Goethe

Optimisternes Salon

2009-05-20T15:59:00.003+02:00

Melissa Ichiuji, The Optimists, 2006

Jeg var engang med i en gruppe der hed Optimisternes Salon. Det var en gruppe, jeg havde oprettet sammen med seks venner og bekendte, som jeg følte jeg kunne tale med om nye, spæde idéer uden at føle mig dum eller naiv. Det var mennesker, som alle var åbne overfor nye idéer og som var med på at lege dem videre frem. Det var optimister. Blåøjede believers.

Det, jeg kunne li’ ved Optimisterne – og det som jeg med en voldsom generalisering synes møder mellem brainy folk i DK ofte mangler – er det, man på engelsk ville kalde the no-poser rule. At man ikke stiller sig an og forsøger at overgå hinanden, men i stedet skaber et trygt og rart forum, hvor man kan være åben og naiv. Succes kræver at man får hård hud overfor al den kritik og modstand, man møder på sin vej, men resultatet af hård hud er desværre også to egenskaber, som på hver sin måde er uheldige for indsigtsfuld idégenerering. Den første er ret ligetil: Succesfulde kreative lider ofte af et stort ego. Den anden er, at den kreative selv begynder at give den samme form for hug til idéer, der stikker lidt ud, som han oplevede på egen krop på sin vej opad i karrieren. Hvilket betyder, at de naive og blåøjede indspark får sparket.

Skulle man genoplive en Optimisternes Salon – og det drømmer jeg ofte om – er det svære, hvordan får man fat i de mennesker, som virkelig er spændende, og som samtidig ikke er blow-hards. Der er masser af flinke folk. Men ikke alle flinke folk er inspirerende at være sammen med. Omvendt er der masser af brainy og kreative folk. Men langtfra alle disse er rare at være i stue med.

Det, jeg taler om her, handler om kreativitet + flink. Flinkovation er der nogen, som kunne finde på at kalde det.

I hvert fald ved jeg, at mine brainstorming-evner når orkanstyrke i selskab med folk, som kombinerer evnen til at være flinke og være inspirerede. Og jeg forsøger naturligvis selv at honorere adgangskravene til dét selskab ved at være opmærksom på andres behov og samtidig troppe op med så megen inspiration, som jeg kan mønstre.

Hvad gør du?

Hvad nu, hvis du er vor tids Mark Twain?

2009-05-14T23:22:00.011+02:00

Keep away from people who try to belittle your ambitions. Small people always do that, but the really great make you feel that you, too, can become great.

– Mark Twain

Hvad nu hvis du var en af de helt store tænkere, kunstnere, eller professionelle indenfor dit fag. Du er Mark Twain af vores tid. Og nu er vi 20 år længere henne i tiden. Din karriere fløjter afsted, du bliver interviewet og rådspurgt, du er The Man. Og nu får du en forespørgsel på, om du har noget materiale fra fx tyve år tilbage, som man kan udgive, nu når dine nyere ting er blevet lavet. Omverden har simpelthen lyst til at dykke tilbage i dit livsværk se, hvad du skabte dengang.

Det, de spørger til – det, de vil se udgivet her – er den opgave eller det værk, du sidder og er ved at lave lige nu. Kan du se, hvordan du skal tage det alvorligt? Kan du se, hvordan det er noget værd? Kan du se, hvordan du bare overhovedet ikke skal nedgøre det, du sidder med lige nu, for det er en del af dit større livsværk og det kan blive absolut lige så stort som alt det, du fremover måtte lave. Hvis bare du tror på det. Og hvis bare du husker på, som Mark Twain siger, at ”really great people make you feel that you, too, can become great”.

Den første person, som skal huske på disse ord er dig selv. Husk at være great overfor dig selv. Husk at tage dig selv og dine projekter alvorligt.

Believe.

Shoot that thought

2009-05-13T10:43:00.007+02:00

Jeg har alle dage været en flittig bruger af notesbøger. Jeg noterer og noterer. Tanker, idéer og inspirationskilder.

Men det med at tegne eller skitse, eller bare at lave visuelle noter, er jeg ret dårlig til. Hvilket er ærgerligt, for billeder inspirerer typisk langt mere end ord.

Til gengæld er jeg siden købet af mit Fujifilm F40 (fantastisk kamera, enkelt og no nonsense) sidste år begyndt at tage voldsomt mange noter med kameraet. Et foto af en bogs forside i en boghandel. En tekstside, hvis jeg ikke lige har en printer eller kopimaskine ved hånden. Men så fandt jeg denne webside, der viser på hvor mange forskellige måder et digital kamera er det uundværlige redskab på linie med schweizerkniven, man bare må have med i tasken.

Men hvad med dig: Hvordan samler du dine indfald og ideer?

Fucking Flink

2009-04-29T14:22:00.007+02:00

Jeg fifler i øjeblikket på et projekt, som har ligget mig på sinde en del år. Projektet kommer til at favne flere ting. Sikkert også en trilogi, noget brugerdrevet innovation, og en iPhone applikation for god ordens skyld.

Men men men. Projektet vil også byde på noget så old school som en bog.

Fucking Flink hedder projektet, og jeg kommer til at skrive mere om det fremover. Men hvad går det så ud på?

År efter år er danskerne blevet kåret som verdensmestre i lykke. Men hvorfor er verdens mest lykkelige folk ikke også det med mest overskud? Jeg vil forsøge at forklare, hvorfor vi danskere vælger at være mugne. Men som den inkarnerede how to-mand, jeg er, vil jeg ikke nøjes med at debattere. Jeg vil give tips og teknikker til, hvordan vi kan vende bøtten og blive flinkere.

Bogen ligger hos Gyldendal, og da min redaktør i vores første møde udfrittede mig, hvad det var for en slags bog, sagde jeg kækt, at det er en Emma Gad 2.0. Eller Emma Gad for den kreative klasse, om man vil.

Javel, ja.

Jeg har et voldsomt naivt og blåøjet mål med projektet, som med sikkerhed vil få mig buh'et ud af de mest toneangivende sarkastikere: At gøre danskerne til verdens flinkeste folk.

Vi har brug for det. For vidste du, at det ikke kun er den kolde danske vinter, der får os til at gå rundt og fryse? Måske skyldes det også, at vi kollektivt går rundt og giver hinanden den kolde skulder. For se bare her, hvordan forskere har påvist, at det sænker vores kropstemperatur, når vi får en kold skulder...

Den gode indsigt

2009-04-29T13:29:00.005+02:00

Indsigt. Jeg kendte ikke begrebet før jeg stiftede bekendtskab med reklamebranchen. Men her er det et ekstremt vigtigt begreb. Indsigten er antagelsen forud for idégenereringen, fundamentet under den kreative idé. I litteratur ville man kalde det præmis'en, i dramaturgi temaet og i business strategien.

Idéer er fantastiske. Men indsigter er næsten endnu bedre. Det er ren aha. Et spritnyt perspektiv på en gammelkendt situation. En god indsigt sætter så klar en aflevering indover i den kreative proces, at det kreative hold blot behøver sætte tåen på for at sende bolden i mål (hvis du ellers kan leve med min fodboldanalogi).

Gode indsigter er guld værd. Se Zeus Jones' indlæg i forbindelse med Austins SXSW festival. Opgaven var at give bud på, hvordan Austin kunne blive endnu mere miljørigtig.

De første 1.30 min er skoleeksemplet på en fantastisk indsigt.

The Cone of Learning

2009-04-29T13:23:00.003+02:00

Jeg har længe været bevidst om, at man lærer bedst når man selv arbejder med de nye tanker og metoder, man skal tilegne sig. Men at der er så radikal en kurve i, hvor meget af læringen, man

husker, og hvor meget som går i glemmebogen, var jeg ikke klar over. Før jeg så denne her, Edgar Dale's The Cone of Learning.

Tankevækkende.

Indsigter fra iPod’en

2009-02-20T14:52:00.000+01:00

"Everyone’s a VIP to someone". Titlen tonede frem på min iPod-spilleliste her til morgen, og det fik mig til at tænke: Hvor er der meget visdom i sådan en sangtitel. Hvor er den skøn.

Læs dem én for én og du har store og små indsigter samlet. Eller læs dem i rækkefølge. For Festmiks i din iPod skaber helt kvit og frit moderne haiku’er. Prøv at se nogle eksempler, jeg har sakset fra min Festmiks-spilleliste:

The Recluse
New Orleans Is Sinking
Oh Well, Okay
Det Går En Kosack

Eller hvad med:

Smiley Faces
Ice Cream Man
Fingers In The Factories

Og så:

Seasons In The Sun
Love Affair
The Stone That The Builder Rojected

Jamen, jamen, jamen! Længe leve musikken. Og længe leve tekstforfatterne til disse sange. Sikke de kan.

Karma eller kant?

2008-11-04T21:04:00.000+01:00

Der er nogle, som tror på konflikt. Som tror på at ting bliver bedre i modgang. At ting skal have kant.

Og så er der andre, som tror på at gode vibrationer er vigtige. At processen er vigtigere end produktet.

Men hvem har ret? Giver en flink og behagelig proces nødvendigvis bovlamme resultater? Og skal der partout sværdslag og hardcoreness til at lave noget med kant?

Jeg vil så gerne tro på, at god karma og ditto vibrationer kan give forrygende kreative resultater. Men jeg bliver konstant mødt af den modsatte tro.

Hvad tror du på? Og har du eksempler til at bakke det op?