tirsdag den 15. juni 2010

Signifikans-bogen: Nu frit tilgængelig

Bogen Signifikans - om moderne markedsføring - som Kent Stephan Jensen og jeg har skrevet for Wibroe, Duckert & Partners, blev trykt i et eksklusivt oplag og givet til husets kunder i januar måned.

Nu er oplaget udtømt. Og bogen får et nyt liv.

Den er nu frit tilgængelig på issuu.com. Her et par linier om, hvad bogen handler om:

Forbrugeren, vi i dag står over for, er en fundamentalt forandret forbruger. Kommunikationsvirkeligheden, som markedsførere opererer i, er fundamentalt forandret. Og den ledelsessituation, som virksomheder befinder sig i, er fundamentalt forandret.

Vi står midt i en revolution. De fleste virksomheder ser den som en trussel. I virkeligheden åbner den for fantastisk mange muligheder.

Kent Stephan Jensen og Lars AP, henholdsvis kreativ og kreativ strateg hos reklame- og marketingbureauet Wibroe, Duckert & Partners, tror ikke på traditionel reklame. Med virkelighedsnære eksempler på virksomheder, der formår at skabe entusiasme og uhørt høj loyalitet hos forbrugerne, præsenterer de helt konkrete værktøjer, der kan give dit brand SIGNIFIKANS på den forandrede markedsplads. Glæd dig til en energisk og engagerende gennemgang af moderne markedsføring. Og én ting er sikker: Det bliver svært at tænke traditionelt igen bagefter.

Er du interesseret i at læse bogen, så klik her. Og lad mig endelig vide, om du kan bruge tankerne til noget.


Ingen kommentarer: