Sydfynsk mentalitet fostrer mange iværksættere

Her er nyheder, som gør en fynbo stolt:

Svendborg overgås kun af København og Århus i antallet af kreative mennesker, og nu får byen og store dele af Sydfyn og Det Sydfynske Øhav formentlig en millionstøtte, der gerne skulle give endnu flere kreative iværksættere.

Der er masser af tradition for at dyrke det kreative i det sydfynske. En analyse fra Copenhagen Business School viste for nogle år siden, at Svendborg følger lige i hælene på København og Århus, når det kommer til andelen af kreative mennesker i arbejdsstyrken. Nu får Svendborg og store dele af Sydfyn og Det Sydfynske Øhav formentlig støtte i millionklassen, fordi Syddansk Vækstforum har vedtaget at støtte projektet ”Fremtidsfabrikken”. Det er Sydfyns Udviklingssamarbejde, der står bag idéen om Fremtidsfabrikken, og her sidder sekretariatsleder Ebbe Lund og glæder sig over beslutningen.

Han mener, at det blandt andet er den sydfynske åbenhed, der har banet vejen for områdets mange kreative og iværksættere.

”Sydfyn har en god appeal – det er sjældent, man hører noget negativt om Sydfyn. Desuden er der en tradition for åbenhed, som kommer fra tilknytningen til havet. Mange har erfaringer fra den store verden, og det har givet et udsyn i for eksempel Svendborg og på Ærø, som der ikke er mange andre steder,” siger Ebbe Lund og fortæller, at Svendborg for eksempel tidligere havde de samme ungdomsbevægelser, som ellers kun eksisterede i København.

I kurser og seminarer, jeg selv holder om kreativitet, taler jeg ofte om den sydfynske utidighed som en væsentlig del af min egen drivkraft til at være kreativ. Men det er ikke noget, kun jeg kan. Det kan de fleste folk fra sydfyn. Hvorfor? Hvis jeg skulle give et skud fra hoften, så er det faktisk fordi vi er så naive. På en gode måde. Vi tror på, at ting kan lade sig gøre. Det giver vilje til at give sig i kast med ting. Det giver vilje til at sætte i værk.

Læs mere om Fremtidsfabrikken her.

Forandring fryder (ikke alle)

Jeg har i mange år været optaget af udvikling. Udvikling af ideer. Udvikling i virksomheder, i en branche – og udvikling på det helt store, samfundsmæssige niveau. Hvad fremkalder de radikale ændringer? De store skift?

Her er en tekst, jeg stødte på, som pirrer mere til interessen. Clay Shirky har, baseret på Joseph Tainters bog The Collapse of Complex Societies, skrevet denne indsigtsfulde artikel om kompleksiteterne i forandring. Anbefales!

Never before in history has innovation offered promise of so much to so many in so short a time

- Bill Gates

Glem ikke hverdagen

Jeg fandt denne Post-It indkøbsseddel på gulvet i en Netto i det indre København. Den giver en sund påmindelse. Ligegyldigt, hvad man arbejder med. Ligegyldigt, hvad man udvikler på. Og ligegyldigt, hvor drøngode ideer, man får...

Så glem ikke hverdagen. Det er der, det hele foregår. Og dér, hvor din næste gode idé skal indgå.

Stop Innovating, Start 'Minnovating'

Harvard Blog (19. november 2009): If we want more entrepreneurs, stop worrying about jump-starting innovation. Focus on "minnovation." In reality, the vast majority of real-life entrepreneurs around the world aren't innovators. They're minnovators, mixing small parts of novelty and creativity with huge helpings of flexibility scrappiness and a generous portion of hard-driving execution. Læs meget mere her.

Made in Japan

Så er den håndfri paraply opfundet, naturligvis i Japan. De kan noget derovre. Så kan man holde hånd med kæresten, tale i mobil, bære sine tasker og lave fagter med hænderne lige så tosset man vil. 

Og så tænker man lige: Paraplyen. Kan der udvikles mere til sådan en gammel traver? Don't get me started. Se for eksempel Tandem Paraplyen. Eller den hensynsfulde Polite Umbrella. 

Og hvad kan vi så lære af det? Vi kan lære, at man aldrig skal tro, at et produkt eller emneområde ikke kan udvikles, raffineres eller forbedres. 

Sidder du med et produkt, en proces, eller en forretningsgang, hvis udformning du tager for givet? Så prøv et øjeblik at tænke på, hvad en japansk konceptudvikler ville gøre ved den...

Spiser du også som en polsk lastbilschauffør?

På en køretur fra Fyn til København er familien og jeg kommet afsted uden at have spist på forhånd. Og uden madpakke. Den slags gør man ikke ustraffet. I hvert fald ikke hvis man vil have noget lødigt indenbords.

På rastepladsen i Tuelsø midt på Sjælland har de hyldemeter efter hyldemeter af chips, slikposer og sukkerholdige drikke. Jeg spørger en ekspedient, der går og fylder varer, om de har noget… sundt. Hun ser tænksomt rundt. 

–Næhh, det tror jeg faktisk ikke vi har. Jo, vent: Der er et par bananer derovre. Æbler plejer der også at være, men de er udsolgt.

Jeg fortæller ekspedienten, at det ville være lækkert, hvis de i tillæg til deres snacks havde flere sunde varer at vælge imellem. Jeg vover den påstand, at der er en del flere end mig selv og min egen familie, som er interesserede i at spise sundere end rastepladsens udvalg tillader. Og så fortæller jeg, at vi netop er hjemvendt fra USA; hvor vi med stor fornøjelse købte poser af skrællede slikgulerødder, lige til at åbne og spise. 

–Ja, dem har vi også indimellem, siger hun. De ryger lige med det samme.

Og så er det, jeg tænker: Kan hun høre, hvad hun står og siger?

Danske rastepladskiosker, grillbarer, døgnkiosker og cafeteriaer i idrætshaller sover i timen ved ikke at gøre et sundere valg muligt – og nemmere. Det er det, der på engelsk hedder convenience. Et begreb, vi ikke har det så nemt med i Danmark. Måske fordi convenience er en afart af service. Noget vi heller ikke excellerer i her til lands.

Det er ikke bare ærgerligt for forbrugerne. Det er også en missed opportunity for forhandlerne. Tænk sig at blive motorvejscaféen, der serverer økologisk mad af lokalt dyrkede afgrøder. Og har friske grøntsager til salg, som grøntsagsboderne, man ser på de små danske landeveje.

Tænk sig pludselig at blive en rastepladskiosk folk bare må stoppe ved.

At tage dét skridt kræver startkapital og mod. Og måske bliver det ikke de polske lastbilschauffører, der kommer til at frekventere stedet. I stedet kan det blive helt nye segmenter, som pludselig slår et smut ind på rastepladsen. Men det ikke også helt fint? For helt ærligt: Er det fedt, at det er polske lastbilschaufførers madvaner, som sætter standarden for, hvad vi alle har mulighed for at sætte tænderne i?

Hænger du fast i vante måder at gøre tingene på – så du ikke ser dine brugeres uopfyldte behov?

Hvad er de nye strømninger og tendenser i samfundet, som du lige nu ikke har øje for. Men som kan inspirere dig i udviklingen af dit produkt/din service?